Pædagogisk tilgang

Pædagogisk tilgang og faglighed

Struktur


Ved hjælp af struktur og tydeligt

udtalte forventninger skaber vi en dag/uge med overblik, hvilket giver sikkerhed og tryghed for de unge.

Tingene sker, som vi siger, de vil ske.


Krav


Vi stiller krav, som eleverne har mulighed for at leve op til.

Eleverne skal opleve succes med deres læring og dermed få endnu

mere lyst til at opnå nye færdigheder.


Selvbestemmelse og ansvar


Vi anerkender den unges ret til at bestemme over sig selv og markere sine grænser. Vi forsøger at se det hele

menneske, og vi bestræber os på at give eleven et bedre grundlag for at forstå sig selv og træffe sine egne beslutninger. Vi støtter den unge i at træffe valg og kunne se konsekvenserne af dem. 


Individuelt tilpasset pædagogik og aftaler


Det er vigtigt for os, at vi hele tiden retter den pædagogiske indsats mod den enkelte elev og dermed bruger de pædagogiske metoder, der passer bedst til eleven. Vi bruger derfor en stor variation af pædagogiske værktøjer. Hverdagen vil derfor indeholde mange individuelle aftaler og få overordnede generelle aftaler og regler.

Forældre

 

Vi tror på, at en af nøglerne til succes med målgrupperne er udviklingen af gode og tætte relationer til forældrene. Naturligvis med behørig respekt for, at den unge er ved at udvikle sig til et selvstændigt menneske og ofte er fyldt 18 år.


Vi arbejder på

 

  •  At skabe gode relationer til forældrene gennem et tæt samarbejde,

      forældremøder, nyhedsbreve og specifik information og aftaler om

      de enkelte unge.

 

  •  At der opbygges et tillidsfuldt samarbejde, hvor vi kan vende

     problemer og udfordringer på en afslappet, naturlig måde.

 

  •  Frigørelse fra forældrene på forskellige niveauer.