Linjer

Linjer Arbejdsmarked - Mad og sundhed - Medier.

 

klik på en linje for at læse mere om den

 

På STU Syddjurs vælger eleverne en linje for et halvt år af gangen. Her er eleverne 2 dage om ugen. Generelt har linjerne til formål at undervise eleverne i nogle færdigheder, som peger i retning af arbejdsmarkedet. Det kan være både på det generele plan, hvor det handler om den struktur eller adfærd man skal lære for at kunne løse en opgave, men også en specifik faglighed man behøver for at lave et bestemt produkt.

 

Udover retningen imod arbejdsmarkedet har hver linje også et Botræningselement i sig, hvor forskellige færdigheder trænes.

 

Grundsætningen for linje arbejdet er:

 

Start en opgave - Få så meget kvalitet i opgaven, at den har værdi for andre - gør opgaven færdig.

 

Denne sætning dækker over, at eleverne skal lære og øve faglige færdigheder. At de skal kunne anvende færdigheden til at lave et produkt, som har en værdi hvor det rent faktisk er både præsentabelt og så godt, at det har en værdi. Det at nogle produkter kan sælges er med til at give eleverne anerkendelse, men også at træne imod at skulle passe et arbejde i en eller anden form i fremtiden.

Arbejdsmarkeds linjen

 

Montage: Opgaver i huset og ud af huset i samarbejde med lokale virksomheder.

 

Pedel og produktion: Bilpleje, cykelværksted og bestillingsvarer.

 

Trykkeri: Et helheds orienteret arbejdsfag som afspejler erhvervslivet.

Mad og sundhed linjen

 

Køkken almen: Hvor der opnås færdigheder med henblik på husholdning i eget hjem eller i bofællesskab.

Erhverv: Hvor der opnås færdigheder med henblik på muligt erhverv indenfor køkkenområdet.

Medier og musik linjen

 

Medier: Anvende IT/medier og kunne navigere i informationer på nettet. Anvende konkrete programmer, IT hjælpemidler til hverdags brug.

 

Musik: Glæde ved musik – at se, høre og spille. Give mulighed for at udforske egen musikalitet. Prøve kræfter med solo- og samspil.